Perfekt kombi af sødme og syrlighed :-)

Lørdag var det nærmest efterårsvejr – og med en lille rest af rabarber i haven, blev disse skønne muffins udtænkt og bagt :-) Sukker- og glutenfri.

Vi blandede alle ingredienser i en foodprocessor – og bagte dem i en smurt muffins form til 12 stk ved 190 grader varmluft i 25 – 30 min.

2 æg, 1 dl olivenolie, 1 banan,  1,5 dl mandelmælk (hurtigt homemade i en blender), 100 g kokosmel, 100 g havregryn (glutenfri), 100 g mandelmel,  175 g dadler, 1 tsk bagepulver og sidst men ikke mindst 275 g rabarber skåret i mindre stykker.

Spis dem lune med lidt skyr – kombinationen af sødme fra banan, dadler og kokos + det syrlige fra rabarberne faldt helt heldigt ud :-)

Rabarber muffins

Glutenfri protein boller med gulerods pulp :-)

En del af fredagens morgenjuice bestod af gulerødder, hvor jeg tog pulpen fra, inden resten af juicen blev lavet. Pulpen blev senere på dagen brugt i disse glutenfri meget luftige højprotein boller….der blev kun brugt 3,5 dl “mel” (Husk frøskaller, chia frø og sesammel), og vi fik 9 store boller ud af det :

1 dl græsk yoghurt eller skyr

½ dl olivenolie

7 æg

Piskes sammen, derefter tilsættes :

Pulp/fiber fra 3 store gulerødder

½ dl FiberHusk

3 spsk chiafrø

2,5 dl sesammel

1 tsk salt

4 tsk bagepulver

Det er vigtigt, at dejen efter sammenblanding får lov til at hvile i ca. 15 min, så fibrene får mulighed for at suge væske til sig. Form derefter 9 – 12 boller med en ske på en bageplade med bagepapir, drys gerne med kerner/birkes.

Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Bollerne bliver meget lette/luftige og er fuldt med protein fra yoghurt/skyr, æg og sesammel (som indeholder 46 % protein).

Juice gulerod Fiber gulerod Husk, chia og sesammel Boller glutenfri