Så kom slowjuiceren på banen :-)

I dag var en helt speciel dag i Juiceuniverset – den indkøbte Witt by Kuvings skulle indvies :-) Det blev den med en meget grøn juice lavet af 3 store håndfulde spinat, ½ citron uden skræl, 2 æbler, 1 agurk – jeg tilsætte desuden 1 tsk. spirulinapulver til juicen inden servering.

For at fejre den nye slowjuicer blev vi forkælet med en lækker Chia pudding – opskriften er til 2 små portioner :

1 kop kokosvand piskes sammen med 2 spsk. mandelmel.

Der i piskes resten af ingredienserne :

4 tsk. Chia frø

4 tsk. æble/rabarber mos (det var hvad jeg lige havde i fryseren – og tænkte det ville gå godt sammen med kanel)

Korn fra ½ vaniljestang

1 tsk kanel

Lidt sirup/honning

Hældes i 2 glas og stilles i køleskab til næste morgen. Jeg toppede op med skyr og tynde æbleskiver.

Virkelig lækker morgenmad – som også nemt kunne bruges som en sund dessert.

Kanel chia pudding Slowjuicer debut Grøn juice og chai pudding

 

 

Det smager som en lille bid af himlen :-)

 

De 2 sidste dage er der selvfølgelig også blevet drukket hjemmelavet morgen-juice. Begge har smagt som en lille bid af himlen, så skynd jer at prøve disse 2 opskrifter – også :-)

Gårsdagens juice : 2 stilke bladselleri, ½ citron med skræl,  2 æbler, 4 store håndfulde spinat, 1 broccolistok, lidt ingefær og 2 tsk hørfrøolie.

Grøn jucie

Og så denne juice i dag : ½ fennikel, 1 grapefrugt uden skræl, 2 æbler og lidt ingefær.

Æbler, grape, fennikel og ingefær

 

Ja, det er helt korrekt….chokoladeforkælelse lige fra morgenstunden af…….og selvfølgelig en juice :-)

Her får du lidt ekstra energi til dagen på den gode måde……1 avocado, 100 g 80 chokolade hakket, ½ ltr. soyamælk (eller rismælk eller hvad du lige står og har), 1 stk. vaniljepulver, 1 banan – alt blendes godt sammen – og vupti….både store og små var begejstrede :-)

Chokolade drik smoothie

Og så lige juicen med det ekstra pift….her med kanel.

100 gram frisk spinat, ½ ananas, 2 æbler, ½ citron med skræl, 1 kiwi uden skræl……alt juices og der i piskes ½ tsk. kanel.

Juice tilsat kanel

Juice med ananas, kiwi, æbler, spinat, citron og kanel