Fantastisk lækker chia grød :-)

Bedste chiagrød til dato….ramte virkelig plet med både smag & konsistens….dertil en lækker juice lavet af gulerødder, grapefrugt uden skræl, æbler og blommer (som vi er ved at drukne i pt. :-)). 
Chiafrøene “hyggede sig” i køleskabet natten over i glas med tilhørende plasticlåg i en blanding bestående af (opskrift til 1 glas/1 person) :

2 spsk havregryn, 2 spsk Chia frø,  1 spsk peanutbutter og lidt honning, kokosvand og risdrik (mængde på væsken så glasset er fyldt 3/4 op, så der også er plads til topping) – rør denne blanding godt sammen og sæt i køleskabt natten over. Næste morgen røres i “grøden” igen og der toppes med skyr, banan og blommekompot (lavet af blommer, saft af 1 citron, 2 vaniljestænger + sukker efter smag – stængerne lader jeg ligge i kompotten – koges til blommerne er kogt godt ud)….så føles det ikke bare som dessert til morgenmad, det smager også sådan.

Chia grød

Snart madpakketid igen….disse bliver med garanti populære :-)

 

Pølsehorn….alle børns favorit…her i en glutenfri og meget lækker udgave. Opskriften er til ca. 12 stk.

Start med at blande ½ ltr. vand med 15 g loppefrøskaller…lad dette trække i 15 min. Blandingen piskes derefter i et par minutter og tilsættes så resten af ingredienserne. Dejen røres godt igennem til en konsistens som fast grød opnås.

1 tsk salt

150 g polenta/majsmel

125 g kastanjemel

50 g mandelmel

50 g glutenfri bageblanding

1 spsk græskarkerner

1 spsk hørfrø

1 spsk solsikkekerner

1 spsk sesamfrø

Brug ca. 75 g til hvert pølsehorn – bred dejen ud på bagepapir penslet med olivenolie. Smør chili ketchup på eller hvad du foretrækker. Rul en kyllinge minipølse ind i hvert stykke (vi brugte dem uden gluten, soya og mælk). Placeres med sammenføjningen nedad på bagepladen – pensl med olivenolie og drys med chiafrø.

Bages i 25 min ved 180 grader.

Glutenfri pølsehorn

 

Der er dømt dessert uge :-)

I denne uge bestræber vi os på at servere morgenmad, der smager af dessert, men stadig styrer for vildt på sundhedskontoen :-)

Vi har skudt den nye arbejdsuge i gang med en Chia pudding + en friskpresset multijuice, hvor vi fik ryddet lidt op i køleskabet :-) Dertil Kusmi Almond green tea + lidt grapefrugt og selvfølgelig kalk, D-vitamin coconut formula og Vitamun tabl.

Alt dette blev krydret med solskin fra morgenstunden af – skønt.

Chia puddingen blev af lavet af øko vanilje soyadrik, som jeg tilsatte 2 spsk Chia frø, 1 spsk hampefrø + 1 spsk raw cacao powder pr. glas og ganske lidt honning – det hele “overnattede” i køleskabet – fix og færdig mandag morgen efter lidt topping af banan/ananas.

Multijuicen bestod bladselleri, ananas, gulerødder med top, æbler, citron med skræl, ingefær, melon…………alt øko.

Chiapudding, Kusmi the, multijuice og grapefrugt Juice med gulerodstop