Sukkerfri, glutenfri og laktosefri morgenmuffins :-)

Familien blev forkælet med disse lækre og sunde morgenmads muffins – som kan nydes med topping af skyr, med peanutbutter eller hvad man nu lyster –  eller simpelthen bare helt uden noget…..de er også super som en sund snack i løbet af dagen :

100 g havregryn 
100 g mandelmel 
et nip salt 
1 tsk bagepulver 
2 tsk stødt kardemomme 
4 spsk rapsolie (eller kokosolie for lidt mere smag)
1 æg 
2 dl soyamælk
1 moset moden banan + 1 reven pære

Bland alle de tørre ingredienser. Rør æg med olien og soyamælken. Bland dette med de tørre ingredienser og banan + pære. Bages i muffinsforme – jeg fik 10 stk ud af denne opskrift.

Bages ca. 30 ved 200 grader.

Mine muffins på vej ind i ovnen :

Morgenmads muffins

 

Der er dømt dessert uge :-)

I denne uge bestræber vi os på at servere morgenmad, der smager af dessert, men stadig styrer for vildt på sundhedskontoen :-)

Vi har skudt den nye arbejdsuge i gang med en Chia pudding + en friskpresset multijuice, hvor vi fik ryddet lidt op i køleskabet :-) Dertil Kusmi Almond green tea + lidt grapefrugt og selvfølgelig kalk, D-vitamin coconut formula og Vitamun tabl.

Alt dette blev krydret med solskin fra morgenstunden af – skønt.

Chia puddingen blev af lavet af øko vanilje soyadrik, som jeg tilsatte 2 spsk Chia frø, 1 spsk hampefrø + 1 spsk raw cacao powder pr. glas og ganske lidt honning – det hele “overnattede” i køleskabet – fix og færdig mandag morgen efter lidt topping af banan/ananas.

Multijuicen bestod bladselleri, ananas, gulerødder med top, æbler, citron med skræl, ingefær, melon…………alt øko.

Chiapudding, Kusmi the, multijuice og grapefrugt Juice med gulerodstop

Ja, det er helt korrekt….chokoladeforkælelse lige fra morgenstunden af…….og selvfølgelig en juice :-)

Her får du lidt ekstra energi til dagen på den gode måde……1 avocado, 100 g 80 chokolade hakket, ½ ltr. soyamælk (eller rismælk eller hvad du lige står og har), 1 stk. vaniljepulver, 1 banan – alt blendes godt sammen – og vupti….både store og små var begejstrede :-)

Chokolade drik smoothie

Og så lige juicen med det ekstra pift….her med kanel.

100 gram frisk spinat, ½ ananas, 2 æbler, ½ citron med skræl, 1 kiwi uden skræl……alt juices og der i piskes ½ tsk. kanel.

Juice tilsat kanel

Juice med ananas, kiwi, æbler, spinat, citron og kanel