Kage med saft & kraft :-)

Bagt i går og væk i dag…..ikke uden grund…super saftig sød mættede banan/kokos kage :

Mos 2 modne bananer. Pisk derefter 3 æg sammen med 50 gram kokossukker. Tilsæt 100 g mandelmel, 50 gram havregryn, 20 gram raw cacao nibs, 4 finthakkede figner, 2 tsk vaniljepulver, 1 tsk bagepulver og lidt salt. Til sidst piskes de mosede banner + 3 spsk smeltet kokosolie i.

Bages ved 160 grader i ca. 40 min.

Jeg toppede den afkølede kage med friske bananskriver, lidt kokosmel og lidt hindbærstøv :-)

Jeg brugte økologisk ekstra jomfru kokosolie fra Oil of Life…..utroligt lækkert produkt.

Sund kage med banan og kokos

Sukkerfri, glutenfri og laktosefri morgenmuffins :-)

Familien blev forkælet med disse lækre og sunde morgenmads muffins – som kan nydes med topping af skyr, med peanutbutter eller hvad man nu lyster –  eller simpelthen bare helt uden noget…..de er også super som en sund snack i løbet af dagen :

100 g havregryn 
100 g mandelmel 
et nip salt 
1 tsk bagepulver 
2 tsk stødt kardemomme 
4 spsk rapsolie (eller kokosolie for lidt mere smag)
1 æg 
2 dl soyamælk
1 moset moden banan + 1 reven pære

Bland alle de tørre ingredienser. Rør æg med olien og soyamælken. Bland dette med de tørre ingredienser og banan + pære. Bages i muffinsforme – jeg fik 10 stk ud af denne opskrift.

Bages ca. 30 ved 200 grader.

Mine muffins på vej ind i ovnen :

Morgenmads muffins

 

Glutenfri protein boller med gulerods pulp :-)

En del af fredagens morgenjuice bestod af gulerødder, hvor jeg tog pulpen fra, inden resten af juicen blev lavet. Pulpen blev senere på dagen brugt i disse glutenfri meget luftige højprotein boller….der blev kun brugt 3,5 dl “mel” (Husk frøskaller, chia frø og sesammel), og vi fik 9 store boller ud af det :

1 dl græsk yoghurt eller skyr

½ dl olivenolie

7 æg

Piskes sammen, derefter tilsættes :

Pulp/fiber fra 3 store gulerødder

½ dl FiberHusk

3 spsk chiafrø

2,5 dl sesammel

1 tsk salt

4 tsk bagepulver

Det er vigtigt, at dejen efter sammenblanding får lov til at hvile i ca. 15 min, så fibrene får mulighed for at suge væske til sig. Form derefter 9 – 12 boller med en ske på en bageplade med bagepapir, drys gerne med kerner/birkes.

Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Bollerne bliver meget lette/luftige og er fuldt med protein fra yoghurt/skyr, æg og sesammel (som indeholder 46 % protein).

Juice gulerod Fiber gulerod Husk, chia og sesammel Boller glutenfri