Skøn start på 2016 :-)

Så er jeg tilbage på min blog…..for at inspirere og dele ud af hverdagen i mit køkken :-)

Første weekend i 2016 blev bl. a. brugt på at bage en sukkerfri (bortset fra chokoladen)/melfri meget velsmagende banan kage….husk at det er bedst at bruge meget modne bananer, da de er med til at gøre kagen sød…uden sukker.

4 små mosede bananer

3 æg

100g dadler uden sten

2 spsk smeltet kokosolie

100g mandelmel

50g hakket mørk chokolade

Raw cacao nibs til pynt og ekstra chokolade smag :-)

Blend dadlerne rigtigt godt…i så små stykker som muligt…blandes derefter godt med resten af ingredienserne.

Bages i ca. 40 min. ved 170 grader varmluft…..jeg brugte en tærteform med en lagkagering rundt om dejen…og smurte begge dele med rapsolie.

Drys den helt varme kage med raw cacao nibs….spises lun med skyr, bananskiver, kokosdrys eller anden topping. Opbevares i købeskab….den er også ganske fantastisk helt kold flere dage efter.

Banan kage uden sukker og mel

En varm start på dagen…perfekt til en efterårsdag.

Lækker hot start på dagen med varm æble og ingefær drik med et twist af chili og citron…..er hermed blevet mit nye efterårs/vinter alternativ til min morgen the. Æblerne blev kørt igennem slowjuiceren helt friskplukkede sammen med citron med skræl, frisk chili og en del ingefær  plus lidt honning ved opvarmningen til kogepunktet. Den bed….men på den rigtig gode måde 

1 kg æble køres igennem slowjuiceren sammen med 1/3 frisk stærk chili, 10-15 gram ingefær, ½ citron med skræl (selvfølgelig øko) –  (eller hvad slags juicemaskine, du har til rådighed…….en rigtig god æblesaft kan alternativt bruges).

Doseringen af chili og ingefær er selvfølgelig meget individuel….prøv dig frem….personligt kan jeg godt lide, at det bider lidt :-)

Blandingen opvarmes til kogepunktet med lidt flydende honning.

Smager helt fantastisk – en skøn drik til at få varmen på.

Varm æble ingefær drik

 

Æbler september 2015

Fantastisk lækker chia grød :-)

Bedste chiagrød til dato….ramte virkelig plet med både smag & konsistens….dertil en lækker juice lavet af gulerødder, grapefrugt uden skræl, æbler og blommer (som vi er ved at drukne i pt. :-)). 
Chiafrøene “hyggede sig” i køleskabet natten over i glas med tilhørende plasticlåg i en blanding bestående af (opskrift til 1 glas/1 person) :

2 spsk havregryn, 2 spsk Chia frø,  1 spsk peanutbutter og lidt honning, kokosvand og risdrik (mængde på væsken så glasset er fyldt 3/4 op, så der også er plads til topping) – rør denne blanding godt sammen og sæt i køleskabt natten over. Næste morgen røres i “grøden” igen og der toppes med skyr, banan og blommekompot (lavet af blommer, saft af 1 citron, 2 vaniljestænger + sukker efter smag – stængerne lader jeg ligge i kompotten – koges til blommerne er kogt godt ud)….så føles det ikke bare som dessert til morgenmad, det smager også sådan.

Chia grød

Boller til at få bugt med sukkertrangen….og super nem sund fastfood…..pizza på den alternative måde :-)

Savner du en opskrift på lynhurtig pizza, der ikke kræver hævetid og samtidig er fuld af sundhed + glutenfri….så behøver du ikke lede længere…den kommer nemlig her :

Følgende ingredienser blandes sammen i en foodprocessor :

6 æg, 3 dl revet squash, 3 dl solsikkekerner, 1 spsk Husk, ½ tsk salt og 1 tsk bagepulver.

Denne masse fordeles ud på 2 bageplader beklædt med bagepapir….dejen er flydende og du kan med fordel bruge en delskraber til at fordele med…lav den firkantet eller rund, alt efter hvad du foretrækker :-)

Bag bundene ved 200 grader i ca. 10 min. Hold øje med at de ikke bliver for mørke.

Jeg lavede en tomatsovs af : 1 ds hakkede tomater, en masse fed pressede hvidløg, hakket frisk chili og lidt balsamico eddike – fordel denne sovs på de bagte bunde…og tilsæt derefter din favorit topping. Jeg valgte mozzarella og tomater. Bag herefter i yderligere 5 minutter til osten er smeltet. Til sidst toppede jeg med frisk spinat.

Jeg valgte at lave den ret enkel med ingredienser, jeg lige havde på lager.

Den smagte fortræffelig….og vi kunne faktisk ikke spise en hel pizza hver, så der blev en rest til overs til madpakken næste dag :-)

På billedet ser du også de søde rustikke boller….opskriften finder du under billedet :-)

Søde boller og pizza

50 gram gær, 4½ dl lunken vand, 420 g kastanjemel, 180 g mandelmel, 1 dl hakkede tørrede abrikoser, 1 dl grovhakkede hasselnødder, 1 tsk salt.

Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter resten af ingredienserne.

Lad dejen hæve ca. ½ time og form derefter “rustikke” formede boller med en ske (dejen er ret våd). Lad dem herefter hæve yderligere ½ time på bageplade med bagepapir. Drys evt. med lidt valgfri topping…kerner eller lign.

Bages ved 250 grader i ca. 15 minutter…må gerne blive lidt mørke. Køles af på bagerist.

De smager fantastisk både lune og kolde….de er søde pga. kastanjemelen.

Perfekt kombi af sødme og syrlighed :-)

Lørdag var det nærmest efterårsvejr – og med en lille rest af rabarber i haven, blev disse skønne muffins udtænkt og bagt :-) Sukker- og glutenfri.

Vi blandede alle ingredienser i en foodprocessor – og bagte dem i en smurt muffins form til 12 stk ved 190 grader varmluft i 25 – 30 min.

2 æg, 1 dl olivenolie, 1 banan,  1,5 dl mandelmælk (hurtigt homemade i en blender), 100 g kokosmel, 100 g havregryn (glutenfri), 100 g mandelmel,  175 g dadler, 1 tsk bagepulver og sidst men ikke mindst 275 g rabarber skåret i mindre stykker.

Spis dem lune med lidt skyr – kombinationen af sødme fra banan, dadler og kokos + det syrlige fra rabarberne faldt helt heldigt ud :-)

Rabarber muffins

Sommerens hurtigste is :-)

Mon ikke det danske sommervejr snart viser sig fra sin allerbedste side…uanset hvad så er denne is fantastisk – også på en regnvejrsdag – super hurtig at lave og tilmed sukkerfri.

Til 2 store portioner :

2 stk frosne bananer

100 g friske hindbær

150 g græsk yoghurt 10%

Kornene af 1 vaniljestang

Bananerne tages ud af fryseren ca. 15 min før – skæres i mindre stykker og blendes sammen med resten af ingredienserne…..pynt gerne med hindbær også og server med det samme.

Vi spiste denne is til morgenmad….og var hooked fra første bid :-)

Søndags is morgenmad

 

 

Snart madpakketid igen….disse bliver med garanti populære :-)

 

Pølsehorn….alle børns favorit…her i en glutenfri og meget lækker udgave. Opskriften er til ca. 12 stk.

Start med at blande ½ ltr. vand med 15 g loppefrøskaller…lad dette trække i 15 min. Blandingen piskes derefter i et par minutter og tilsættes så resten af ingredienserne. Dejen røres godt igennem til en konsistens som fast grød opnås.

1 tsk salt

150 g polenta/majsmel

125 g kastanjemel

50 g mandelmel

50 g glutenfri bageblanding

1 spsk græskarkerner

1 spsk hørfrø

1 spsk solsikkekerner

1 spsk sesamfrø

Brug ca. 75 g til hvert pølsehorn – bred dejen ud på bagepapir penslet med olivenolie. Smør chili ketchup på eller hvad du foretrækker. Rul en kyllinge minipølse ind i hvert stykke (vi brugte dem uden gluten, soya og mælk). Placeres med sammenføjningen nedad på bagepladen – pensl med olivenolie og drys med chiafrø.

Bages i 25 min ved 180 grader.

Glutenfri pølsehorn

 

Lidt anderledes boller på en dansk gråvejrssommerdag :-)

Vejret i dag er lige til bagning…..og disse boller smager fantastisk, har en lækker struktur og så er de glutenfri.

Opskriften er til ca. 20 stk.

Start med at blande 1 ltr. vand med 40 g loppefrøskaller/HUSK. Lad dette trække i 15 min. Denne blanding gør at dejen bliver lette at håndtere og giver bollerne en god struktur.

Blandingen piskes derefter i et par minutter. Derefter tilsættes resten af ingredienserne og dejen røres godt igennem til en konsistens som fast grød opnås :

1 tsk salt

200 g kastanjemel (giver bollerne en naturlig sødme – og gør dem perfekte til f. eks.  en børnefødselsdag)..bemærk jeg har brugt, hvad jeg lige havde af div. glutenfri melvarianter – bare sørg for at den samlede mængde giver ca. 800 –  850 g :-) Mærk selv efter hvornår du har ramt den rette konsistens.

100 g kokosfibermel

100 g majsgryn

40 g sesammel

70 g rismel

360 g mandelmel

Formes med en fugtig ske. Pensles evt. med olivenolie.

Bages i 30 min. ved 190 grader.

Her et billede af bollerne sammen andre småsysler som grød toppet med skyr og bær, meget grønsagsagtig smoothie, rabarber swirl (som vi elsker på morgenmaden, på koldskål, på boller, som tilbehør til kylling – kun fantasien sætter grænser).

Kastanjeboller mv.

 

Endelig istid :-)

Sol sol kom igen….og ja, det gør den vist….vi har i alt fald sikret os med disse hjemmelavede jordbær is i frysersen…..så klar til næste uge :-)

Blend 300 g jordbær, 6 bløde dadler uden sten skåret i små stykker, 300 g yoghurt med valgfri smag (vi brugte jordbær/hindbær) og 3 spsk. flydende honning.

Fryses ned i forme, gerne natten over.

Ispinde hjemmelavet

Hvem siger en dessert ikke kan være både sund og smage helt fantastisk :-)

 

Nej vel….vores fredagsforkælelse var både en ultra nem hurtig lavet en af slagsen….smagte efter meget mere….og udstråler så meget sommer :-) Lige til at blive afhængig af :-)

Den består af en mandelbund :

Ca 6 æggehvider/2 dl piskes stive…derefter tilsættes ½ dl rørsukker og korn af en stang vanilje – piskes godt sammen til massen får en sej konsistens.

2 dl mandelmel + 1 knsp salt + 1 tsk bagepulver vendes forsigtig i æggemassen.

Bages i en springform eller bare på et stykke bagepapir med en kagering/lagkagering omkring ved 175 grader varmluft i ca. 25 min.

Mandelbunden køles helt af.

Pyntes derefter med en godt lag skyr og friske bær efter smag….jeg brugte jordbær, hindbær og blåbær + lidt flormelis igennem si og mynteblade.

Sund bærkage