Perfekt kombi af sødme og syrlighed :-)

Lørdag var det nærmest efterårsvejr – og med en lille rest af rabarber i haven, blev disse skønne muffins udtænkt og bagt :-) Sukker- og glutenfri.

Vi blandede alle ingredienser i en foodprocessor – og bagte dem i en smurt muffins form til 12 stk ved 190 grader varmluft i 25 – 30 min.

2 æg, 1 dl olivenolie, 1 banan,  1,5 dl mandelmælk (hurtigt homemade i en blender), 100 g kokosmel, 100 g havregryn (glutenfri), 100 g mandelmel,  175 g dadler, 1 tsk bagepulver og sidst men ikke mindst 275 g rabarber skåret i mindre stykker.

Spis dem lune med lidt skyr – kombinationen af sødme fra banan, dadler og kokos + det syrlige fra rabarberne faldt helt heldigt ud :-)

Rabarber muffins

Sommerens hurtigste is :-)

Mon ikke det danske sommervejr snart viser sig fra sin allerbedste side…uanset hvad så er denne is fantastisk – også på en regnvejrsdag – super hurtig at lave og tilmed sukkerfri.

Til 2 store portioner :

2 stk frosne bananer

100 g friske hindbær

150 g græsk yoghurt 10%

Kornene af 1 vaniljestang

Bananerne tages ud af fryseren ca. 15 min før – skæres i mindre stykker og blendes sammen med resten af ingredienserne…..pynt gerne med hindbær også og server med det samme.

Vi spiste denne is til morgenmad….og var hooked fra første bid :-)

Søndags is morgenmad

 

 

Snart madpakketid igen….disse bliver med garanti populære :-)

 

Pølsehorn….alle børns favorit…her i en glutenfri og meget lækker udgave. Opskriften er til ca. 12 stk.

Start med at blande ½ ltr. vand med 15 g loppefrøskaller…lad dette trække i 15 min. Blandingen piskes derefter i et par minutter og tilsættes så resten af ingredienserne. Dejen røres godt igennem til en konsistens som fast grød opnås.

1 tsk salt

150 g polenta/majsmel

125 g kastanjemel

50 g mandelmel

50 g glutenfri bageblanding

1 spsk græskarkerner

1 spsk hørfrø

1 spsk solsikkekerner

1 spsk sesamfrø

Brug ca. 75 g til hvert pølsehorn – bred dejen ud på bagepapir penslet med olivenolie. Smør chili ketchup på eller hvad du foretrækker. Rul en kyllinge minipølse ind i hvert stykke (vi brugte dem uden gluten, soya og mælk). Placeres med sammenføjningen nedad på bagepladen – pensl med olivenolie og drys med chiafrø.

Bages i 25 min ved 180 grader.

Glutenfri pølsehorn