Kål sæson :-)

Synes du også, at kål er absolut “no go”, selvom du godt ved, at kål er noget af det sundeste, både billigt og mættende + sæson lige nu….så kunne en nem måde at vende dette “no go” til et “go” være, at bruge kål i din juice, som f.eks. denne juice med rødkål :
½ lille rødkål, 2 æbler, 1 pære, ½ citron og ingefær efter smag. Hvis saften virker for “kraftig” for dig, så tilsæt et ekstra æble eller pære. Vi nød “en omgang rødkål” her til morgen 
:-)

Juice med rødkål

 

Så kom slowjuiceren på banen :-)

I dag var en helt speciel dag i Juiceuniverset – den indkøbte Witt by Kuvings skulle indvies :-) Det blev den med en meget grøn juice lavet af 3 store håndfulde spinat, ½ citron uden skræl, 2 æbler, 1 agurk – jeg tilsætte desuden 1 tsk. spirulinapulver til juicen inden servering.

For at fejre den nye slowjuicer blev vi forkælet med en lækker Chia pudding – opskriften er til 2 små portioner :

1 kop kokosvand piskes sammen med 2 spsk. mandelmel.

Der i piskes resten af ingredienserne :

4 tsk. Chia frø

4 tsk. æble/rabarber mos (det var hvad jeg lige havde i fryseren – og tænkte det ville gå godt sammen med kanel)

Korn fra ½ vaniljestang

1 tsk kanel

Lidt sirup/honning

Hældes i 2 glas og stilles i køleskab til næste morgen. Jeg toppede op med skyr og tynde æbleskiver.

Virkelig lækker morgenmad – som også nemt kunne bruges som en sund dessert.

Kanel chia pudding Slowjuicer debut Grøn juice og chai pudding

 

 

Bedste knækbrød til dato :-)

Disse knækbrød ligger utrolig godt i maven (glutenfri), virkelig lækker smag og knasende sprøde – gode både til pålæg og søde sager. 

100 g sesammel
50 g majsmel + 50 g fiberblanding
50 g mandelmel
2 tsk. husk
1-1½ dl. vand (start med 1 dl.)
1 dl. hørfrøolie
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver (kan undlades, hvilket virkede fint for mig – jeg glemte det ganske simpelt :-))
½ dl. sesamfrø
½ dl. chiafrø
½ dl. hampefrø

Alle ingredienser blandes godt sammen og udrulles mellem 2 stykker bagepapir – skæres ud i ønsket str. med en pizzaskærer. Bages 20 min ved 180 grader,

Glutenfri knækbrød Knækbrød glutenfri